Jeg havde faktisk tænkt mig at starte et helt andet sted, men jeg vælger simpelthen at starte her - sådan lidt i midten - da jeg har opdaget noget, jeg virkelig synes er mærkeligt.

For ikke så længe siden begyndte jeg at spille banko IRL (in real life), og blev faktisk grebet af det. (Det er med denne historie jeg egentligt ville have begyndt, men den kan jeg fortælle lidt senere). Ret hurtigt begyndte jeg også at spille online, og selvom der er visse forskelle fortsætter jeg nok med at spille begge steder. Men online kan jeg godt savne spændingen af at skulle læge brikkerne selv, og mærke "presset" af at jeg ikke må være ukoncentreret bare et enkelt øjeblik, for så risikerer jeg at gå glip at liiige nøjagtigt dét nummer, der måske kunne have været afgørende for mig. Online kan jeg jo nærmest ikke gøre noget forkert. Til gengæld er stemningen ganske enkelt langt bedre online, end den er live. Hvor man i en bankohal hører en utilfreds og tilderende til bebrejdende stønnen af proportioner, når der er en anden der råber banko, så bliver man online overstrømmet af en rækker venlige tlk'er fra de øvrige i rummet.

Og selvom jeg måske synes, at en sådan reaktion er tenderende til unaturlig, er der ingen tvivl om hvor jeg helst vil være. At spille bingo online er et fristed rent socialt, hvor der næsten udelukkende er venligheder når man vinder, og det er efter min mening prisværdigt.

Men jeg kan stadig ikke svare på spørgsmålet:

Hvordan kan man være så glad på en fremmeds vejne,

når deres sejr betyder at man selv taber??