(det var her jeg ville have startet - Min vej ind i bankoens verden) 

Jeg er begyndt at gå til banko med min svigermor - Det sagde min veninde til mig for et halvt år siden som en sidebemærkning i en historie, der intet havde med banko at gøre. Da hun havde sagt det, må jeg dog erkende, at jeg ikke længere var interesseret i historien, men nu udelukkende ønskede at vide hvor de spillede, hvordan det foregik, hvor mange der var med, hvad det kostede – og selvfølgelig hvordan jeg kunne få sneget mig med næste gang.

Hvad hun ikke vidste – hvad ingen vidste – var, at jeg længe har haft et ønske om at spille banko ”live” - Jeg har bare ikke lige råbt det fra alpetoppene. Samfundet har en opfattelse af, at banko er noget blåhårede damer med en gennemsnitsalder på mellem firs og skindød spiller for at vinde en halv gris eller et pund kaffe, og jeg har nok også selv tænkt det samme, og har i den forbindelse ikke været synderlig ivrig for at blive sat i bås med dem. Dette er nok årsagen til, at jeg ikke har prøvet det før – udover til juleafslutninger - men min lyst til at prøve har alligevel været der længe.

Men hvordan kan man have lyst til at sidde i et lokale med 200 andre, hvor de eneste to udfordringer er at lægge brikker oven på nogle tal på en plade og huske at sige til hvis man ikke mangler flere tal? Og endnu værre, hvor afgørelsen af hvem der vinder og hvem der taber udelukkende afgøres på baggrund af held? Mange vil sige, at det er det sociale aspekt i aftenen, og det kan jeg da sagtens forstå, selvom det aldrig har været dét der tiltrak mig ved banko. Nej, forklaring skal nok nærmere findes i at jeg er en nørd - på den fede måde, altså! (Hvem siger om sig selv at de er nørd på den ufede måde?). Jeg har en umættelig facination af tal og systemer kombineret med en lyst til at gøre alt til en konkurrence eller en udfordring. Heldigvis for min omgangskreds har jeg ingen problemer med at lave disse konkurrencer/udfordringer med mig selv, og her kan banko altså opfylde mange af mine lyster. Hvis jeg kan styre én plade mere end jeg gjorde sidste gang, så har det ganske enkelt været en rigtig god aften! Derudover er der jo åbentlyst mange tal i banko, og hvor der er tal er der systemer, og hvor der er systemer er jeg underholdt.

Eftersom min veninde selv gik til banko ville det være usandsynligt at få en negativ reaktion på banko-lysten ved at erkende det overfor hende. Hun var da også kun glad for at jeg ville med, og kunne som en af de få delvist forstå min lidt underlige facination af et tilsyneladende simpelt spil, eftersom hun selv får opfyldt et par tvangstanker omkring orden. For hende er der ikke noget så skønt som stabler af brikker med lige mange i hver der står på rad og række før spillet går igang – naturligvis alle i samme farve. Helt normale er vi vist ikke – men jeg regner faktisk med at alle har deres små mærkelige facinationer og lyster, som verden ikke er bekendt med, så jeg nyder det med sindsro.

Hvordan tirsdagen gik kommer senere